De første tanker om et motionscenter blev gjort i foråret 2017. Der blev hurtigt samlet et underudvalg der gjorde sig det første store stykke arbejde med at indsamle informationer, tage kontakten til bevæg dig for livet fitness og forhøre sig hos andre mindre motionscentre med samme udgangspunkt som Kragelund. Da de første priser var indhentet og et etableringsbudget var lagt, blev det mere og mere tydeligt at det var muligt at etablere et motionscenter i rummet på Kragelundhallens første sal.
D. 21 august samme år blev der kaldt til generalforsamling hvor der skulle vælges en bestyrelse. Det lykkedes bestyrelsen af få en godkendelse fra kommunen d. 20 november 2017. Herefter stod den på hårdt arbejde for at få lokalerne, driften og instruktørerne klar, heldigvis med hjælp fra mange frivillige.
Centeret stod klar til åbning d. 3 februar 2018. Kragelund huser nu et fitnesscenter med maskiner fra TechnoGym, der er åben for alle over 15 år. Det er vigtigt for FK Fitness at gøre klart at alle kan bruge centeret, og som vores slogan hentyder er det: lokalt, socialt, hyggeligt!
På FK Fitness’ hjemmeside kan du læse mere om mulighederne samt kontaktoplysninger