Nyt fra Kommunen
- Så mange brugere er der til haller, sale og fodboldbaner i Kragelund
- Ny plan for at beskytte grundvandet i Kragelund
Scroll ned for at læse de enkelte punkter
Så mange brugere er der til haller, sale og fodboldbaner i Kragelund
En analyse viser, at der i 2023 var 204 brugere per indendørs facilitet. Det placerer Kragelund, som dem i kommunen der har 10. færrest antal brugere per indendørs facilitet.
Der er 65 forenings-fodboldspillere på 30.114 m2 boldbaner. Det svarer til, at der er 463 m2 fodboldbane per spiller. Det placerer Kragelund som dem, der har flest m2 boldbaner per spiller i kommunen.
Analysen skal bruges i dialog med foreninger og lokalområder omkring ønsker til at udvikle faciliteter til idræt. Kultur-, Fritids-, Outdoor-, og Idrætsudvalget er orienteret om analysen.
(Kultur-, Fritids-, Outdoor-, og Idrætsudvalget, 06.05.2024, punkt 6)
Ny plan for at beskytte grundvandet i Kragelund
Der er lavet et forslag til en ny plan, der skal sikre grundvandet og dermed drikkevandet nu og i fremtiden i den nordlige del af Silkeborg Kommune herunder Kragelund.
Forslaget til Indsatsplan Nord, som planen hedder, indeholder en række retningslinjer, mål og konkrete indsatser for vandværkerne i området.
Vandværkerne har løbende været inddraget i arbejdet med planen. Hvis lokale ønsker at holde et borgermøde om forslaget til planen, stiller Silkeborg Kommune sig til rådighed for at deltage. Planen sendes snart i 12 ugers offentlig høring. Det beslutter byrådet.
(Klima- og Miljøudvalget, 06.05.2024, punkt 9, byrådet, 28.05.2024, punkt 11)